2. påskedag (mandag d. 28(/3-16) løb vi på banen til forårets første turneringskamp, modstanderen var BK Skjold, et hold der har overvintret lige over os i tabellen. Græsbanerne var ikke blevet åbnet endnu, og kampen blev derfor spillet på kunstgræsbanen på Møllemosen.
Henved 300 tilskuere var på plads i den stride blæst på anlægget, de så et AFK-hold, der var tæt på og så alligevel så langt fra i kampen, der sluttede 0-2 efter 0-0 ved pausen.
Dermed kunne Skjold tage til Østerbro med tre point, hvilket første havleg slet slet ikke tydede på. Faktisk var AFK tæt føringsmålet i flere omgange, tættest på da Mark P. loppede bolden på undersiden af overliggeren, for derfor at ryge ud til indkast efter en clearing fra en rød/hvid-stribet fra det gæstende hold.
Omkring et kvarters tid havde AFK bolden i målet, Dino var sidste mand på bolden, men til stor ærgelse blev målet underkendt for offside. Skjolds største chance før pausen kom efter et frispark på kanten af feltet, bolden havnede i muren og tættere på kom gæsterne ikke.
Morten spillede en fin kamp på midten, Søren og Joller var også godt kørende, og bagved var Patrick igen med efter en skadesplaget 2015. Peter nåede at spille et par pladser, og gjorde det igen fint.
Holdene modtog en enkelt afvarsel hver lige inden pausen, stillingen var 0-0 ved halvtid, og knap tre minutter efter sidebyttet kom kampens mest omdiskuterede situation.
Et hjørnespark fra Skjold blev headet på tværs, hvor bolden blev sendt det sidste stykke ind over stregen, AFK-spillerne ventede på offside-kendelsen, den kom bare aldrig...målet blev godkendt, protesterne var nytteløse og forklaringen blev visket væk i vinden.
Målet gav Skjold et boost, vi forsøgte og forsøgte mens gæsterne koncentrede sig om at lukke af. 11 minutter senere faldt kampens andet mål, en opspilsfejl blev dyr, og 0-2-målet kunne en godt spillende Buch ikke forhindre. Efter et kvarters spil clearede Skjold et indlæg fra Mark, bolden fløj i en høj bue og målmanden sikrede sig bolden. Linjedommeren stod godt placeret, bolden havde været uden over mållinjen, og vi fik et hjørnespark ud af situationen. Dét siger lidt om forholdene i kampen, faktisk sparkede Skjolds målmand lidt senere i kampen et udspark ud over vores mållinje til målspark uden nogle af spillerne rørte bolden...
Vi skiftede tre spillere efter pausen, desværre måtte Nicolas opgive med en dårlig ankel, og chancerne udeblev trods stor boldbesiddelse mod slutningen. Casper tog en god tur i deres felt inden en sidste øjebliks tackling satte en stopper for muligheden, og trods god frisk energi fra indskiftede Victor og Tim måtte vi forlade banen med et nederlag, der med lidt held ikke blev udbyttet af premierekampen.
Cheftræner Dennis Foss var da heller ikke helt tilfreds efter kampen 'Vi spiller en god første halvleg, og har mulighederne for at komme foran, men det lykkes ikke. Skjold havde meget possesion en overgang midtvejs i halvlegen, men kommer ikke rigtigt til noget. Efter de får scoret bliver kvaliteten i vores pasninger dårligere, og vi har ikke overskuddet til at komme tilbage.
Trods nederlaget vil jeg da gerne fremhæve hele holdet, spillerne arbejdede hårdt, og manglede bare det sidste'.
d. 29-03-2016 13:22:03
d. 29-03-2016 16:04:14
d. 30-03-2016 21:01:11