Kampen var livlig i indledningen, begge hold ville fremad, og efter et kvarters tid satte vi os på spillet. Forinden havde Herlev sparket langt over fra tæt afstand, og vi svarede omgående igen. Jon slog et fint indlæg, Parkers hovedestød røg over - ellers en god mulighed. I det 18. minut kom Tim til en god mulighed, der var lidt for mange kræfter i skuddet, der også strøg over målet.
I det 32. minut kom kamprens mest omdiskuterede situation. Vi fik spillet hjemmeholdet fuldstændig tynde, Mark serverede bolden til Dino, der nemt kunne sparke bolden i kassen. Til spillernes store overraskelse kom flaget op, og målet blev underkendt.
Spillerne var ikke enige i den dom.
Det gode spil fortsatte, to minutter før pausen fik Herlev imidlertid al den tid de skulle bruge og bolden blev flot sparket ind til 1-0.
Efter 5 minutters spil i 2. halvleg så kampen helt anderledes ud. Stillingen var nu 3-0, anfører Mark måtte lade sig udskifte, og det var virkelig op ad bakke.
'Det var rimelige banale fejl vi begår, det var en fin 1. halvleg hvor vi er gode med bolden og får gode chancer' lød det fra cheftræner Dennis Foss efter kampen. 'Vi havde en god fornemmelse i pausen, men vi magter ikke at score og straffes for fejlene'.
Holdet skal roses for at fortsætte troen på resultatet, det blev imidlertifd ikke til scoringer denne gang, og kampen sluttede med et 0-3-nederlag. Undervejs misbrugte (78') Herlev et straffespark, unægeteligt hårdt dømt skulder mod skulder, bolden tog sammenføjningen og sprang i spil. Det vi vidste på forhånd om dagens modstandere kom ikke til udtryk på banen omkring scoringerne, vi blev imidlertid ved trods det klare resultat på tavlen, og sådan skal det også være i den stærke række.
Indskiftede Bastian havde tilløb til mere, Dino var udfordrende, og Peter viste igen sine komplette evner på backen.
Tim var tilbage med en hel kamp, Man of the Match blev Basse på midten, mens keeper Buch ikke kan lastets for nogle af scoringerne.
Summa summarum, en helt igennem møgkamp hvor alle 3 mål blev lukket ind på blot 7 minutter omkring pausehvilen. Vi skal nok komme tilbage, gerne allerde i næste kamp som er mod rækkens nummer 2 Vanløse, der kommer til Allerød Idrætspark næste lørdag på AFK-dagen.
d. 11-09-2015 12:16:01
d. 11-09-2015 12:20:09