Onsdag aften den 3. juni 2015 løb et forandret AFK-hold på banen til den svære udekamp mod FC Lejre, der inden runden var et point foran os i tabellen. Trænertrioen måtte igen finde ændringer til holdet, da afbud og skader følger med i det tætte forårsprogram. Søren fra U/19 startede inde, Xander (ligeledes fra U/19) tog plads på bænken og med en top energisk præstation fra alle 14 lykkedes det os at vinde kampen. Sejrsmålet faldt i overtiden af 2. halvleg efter Dino med et flot hovedstød havde bragt os foran tidligt i kampen.
Det var i det 11. minut, Okholm sendte en indlæg fra kanten ind til Dino, der med hovedet dirigerede 1-0-føringen ind til os. På FC Lejres hold findes masser af rutine og fart, og vi blev udfordret gennem hele kampen. Buch levede igen op til sin flotte forårsform, og var igen en vigtig brik på holdet.
Balle og Dennis var påpasselige bagved, det var også nødvendigt når hjemmeholdet satte os under pres. Dino virkede i hopla, Ysbæk udfordrede gang på gang inden et trælår satte en lille dæmper på et par minutter, mens Jon igen var arbejdsivrig og idefyldt. Søren tog sig af pladsen ved siden af Tim, og de to løste opgaven flot.
Føringen holdt halvlegen ud, vi fortsatte med de samme 11 spillere efter pausen, og 2. halvleg blev mest spillet på hjemmeholdets præmisser. Vi var tæt på gennembrud et par gange inden Lejre fik udlignet, det var i det 61. minut på en socring der mindede meget om vores.
Lejre havde inden kampen vundet samtlige kampe på hjemmebanen her i foråret, og de lignede et hold, der gerne ville gentage den præstation.
Spillet blev nu flyttet lidt længere frem mod vores bagerste rækker, Balle kom godt imellem et par gange, og Bear spillede sig gevaldigt op mod slutningen. Vi fik sendt nogle friske spillere på banen, Xander først, lidt efter Nicklas, og Mønster godt ti minutter før tid - det skulle siden vise sig at være kampafgørende.
Xander kom ind med så meget energi og spilleglæden lyste ud af det unge talent, ikke alt lykkes, men gode aktioner mand mod mand, skarpe indlæg og solide returløb tæller altid på plussiden.
I et 83. minut måtte Lejre se gult for et frispark bagfra på Jon, og i den næste periode overtog vi mere og mere. Andenboldene blev vundet, presset blev tiltagende, skuddene dog ikke præcise nok, og troen på en sejr var absolut til stede. Lejre var farlige i deres omstillinger, men havde forståeligt nok ikke mange spillere med fremme i undertalsperioden.
I to minutters overtid spillede Mønster bolden frem til Jon, der dog måtte se målmanden gå ud og gribe bolden omkring straffesparkspletten, en medspiller stod i vejen, og bolden trillede hen for fødderne af Jon, der lynhurtigt trillede 1-2-scoringen ind i det tomme mål inden hjemmeholdet kunne nå at reagere. Jublen brød løs, og omkring et minut senere blev kampen fløjtet af med en særdeles vigtig sejr til os.
Cheftræner Dennis sagde efter kampen 'En super flot holdindsats, med de mange ændringer formåede vi at vinde over et af de stærke hold i rækken. Vi modstod presset, og bringer flere spillere frem i jagten på sejren. Vi gik efter sejren så vi kan være med til det sidste i rækken. Jeg vil gerne fremhæve Søren (M-o-M) og Ronaldo-klubben for et godt solidt arbejde med mange dueller gennem kampen'.
Der resterer nu to kampe i turneringen, vi er med i den gode ende af tabellen, og har i den grad noget at spille for her mod slutningen af sæsonen.
d. 04-06-2015 12:54:14
d. 04-06-2015 14:37:29