Se flere billeder her :)
Skærtorsdag den 2. april startede forårssæsonen fra vores vedkommende med en kamp på hjemmebane mod Virum, der p.t. er på 3. pladsen i rækken. Der har været en del udskiftning på vores hold, og to af spillerne - Dino og Okholm - var tilbage for AFK efter en udflugt til andre klubber.
På cheftrænerposten kunne vi byde Dennis velkommen, og inden kampen overrakte Allerød Erhvervsklub en stor check til formand Flemming Bærentzen, så sandelig en god start på kampen.
Da kampen blev fløjtet op fik vi den kraftige vind i ryggen, og startede vel egentlig fornuftigt selvom vi overlod for meget plads til gæsterne. Første forsøg på mål var da også fra Virum, et halvforkølet skud strøg mange meter forbi målet. Tilbagevendte Mathias Okholm måtte kort efter se sit forsøg prelle af på en modstander, og der var heftig kamp om den miderste del af banen.
Kampens hidtil største chance kom i det 19. minut, Joller forsøgte sig efter godt opspil fra Jon og Okholm, skuddet desværre lige udenom Virums mål. I sæsonens allerførste kamp blev det 0-0 mellem holdene, og den stilling holdt til pausen trods et par gode forsøg til os i medvinden. Kort før pausen kom mållmand Buch i den grad i centrum med et par flotte redninger fra forsøg på få meters afstand. I det 32. minut fik Virum endda så bolden i mål, men off-siden var klar og tydelig.
Ved indgangen til 2. halvleg så vi gerne vores niveau blev løftet. Modvinden kunne få en betydning, og i det første kvarter var spillet meget lige. Patrick forsøgte sig med et hovedstød, Virum afsluttede over hegnet, bedst som det lignede en gentagelse af det første indbydes resultat slog gæsterne til. En lang bold blev farlig, Buch var chanceløs fra den korte afstand (det var i det 67. minut) og stillingen var 0-1.
Fem minutter senere kunne selvsamme Buch nemt redde et spagt skud, og i det hele taget var Virum det skridt foran os, hvilket fik trænerduoen til at reagere. Mønster og Dino kom på banen, og vi jagtede udligningen. Ti minutter før tid kunne afgørelsen være faldet, Dino snød sin modstander i deres felt, og kontakten kunne høres over hele stadion da Dino blev nedlagt...spillet fortsatte, forklaringen om det var vores mand der falder over deres kom bagefter, og minuttet senere fik Jonathan ovenikøbet et gult kort for film i samme felt.
De to kendelser var svære at sluge, og få minutter senere kunne Virum lukke og slukke til 0-2 med et præcist spark udenfor Buchs rækkevidde. Virum blev også reduceret til 10 mand, det var i det 90. minut, og kampen sluttede ligesom stadionuret rundede 93 minutter.
Cheftræner Dennis var nøgtern efter kampen 'Vi rammer ikke vores niveau fra træningskampene, og vi er selvfølgelig skuffede. De (Virum, red.) var bedre på dagen, både i nærkampene og med bolden. Det var uheldigt vi får et gult kort for film, vi bliver måske snydt for et straffespark, men der var ikke meget der talte for point til os'.
Dennis fremhæver målmand Buch (man of the match) for en fin kamp, og roser Dino for et fint indhop.
Næste kamp er lørdag den 11. april på udebane mod Tuse, rækkens nummer 2.
d. 07-04-2015 18:56:10
d. 07-04-2015 18:57:09
d. 07-04-2015 18:57:45