 Se flere billeder her
Vinterens anden træningskamp blev spillet lørdag den 31. januar på kunstbanen i Allerød Idrætspark, hvor modstanderen var Gladsaxe Hero fra serie 1. Cheftræner Dennis så flere spillere an i dysten, der blev afviklet i en led kuling især for os på sidelinien.
Kampens resultat blev 2-3 efter 1-1 midtvejs, og undertegnede så en kamp med meget dominans fra AFK, der da også vendte 0-1 til 2-1 før gæsterne mod slutningen kynisk udnyttede deres ene chance efter pause til udligning 2-2. I overtiden blev et indlæg rettet uheldigt af Lasse Ø, og 2-3 var en realitet.
Der var masser af godt spil i kampen, gode løb, præcise sideskift, og gode forsøg gennem hele kampen, plus mål fra banens bedste Joller, aka Kong Køningsfeldt. Hatten af for Gladsaxe Hero, der efterlod mange rum vi i perioder fik udnyttet - men resultatet var vist et klart wake up call til os efter den solide sejr i sidste uge.
Både Mønster og Mark P viste godt spil på midten, Casper var den mest rutinerede i bagkæden, og et par spillere blev sparet efter de første 45 minutter.
Prince stod foren flot scoring til 2-1 efter en lang periode med et solidt tryk på gæsterne, der to gange kunne se overliggeren redde et forsøg fra os, derudover var der flere chancer både før, og især efter pausen. Lasse Ø. og Issah fik deres debut for AFK - tillykke til begge. FBAD+5 dit Instagram-billede eller dit tweet pBAD+5 hjemmesiden ved at bruge #afklive |
d. 02-02-2015 14:15:34