 Lørdag skulle vi forsøge at følge op på den gode præstation i Hillerød. Tilbage var Parker efter et par ugers ufrivillig pause på sidelinjen og endnu engang stod der lokalopgør på menuen.
Optakten til kampen var egentlig fin og spillere og trænere virkede opsatte på at skulle hente efterårets første 3 point. Alligevel var det dog som om det ændrede sig, da først kampen gik i gang. Vi var i starten en del på bolden med formåede ikke at drage nytte af det og ofte blev bolden ikke behandlet med tilstrækkelig omhu, hvilket medførte mange fejl- og upræcise afleveringer.
I det hele taget var det for nemt for Helsinge at dæmme op for vores spil og da vi på dagen ikke var fyldt med de store kreative ideer, blev det kun til 1-2 afslutninger på mål på 90 min. Det gør det selvfølgelig lidt sværere at vinde fodboldkampe. Helsinge bød heller ikke med det helt store, hvilket ikke gjorde kampen særlig seværdig, dog havde de lige den ekstra gejst og vilje i de afgørende situationer. Som f.eks. lige før pausen hvor Helsinge efter en dårlig clearing og efterfølgende passivt forsvarsspil kunne score kampens enlige mål efter deres angriber havde rundet en ellers godt spillende Buch i målet.
Kampen var på ingen måder en hårdt spillet kamp, alligevel blev det til 6 advarsler – tre til hvert hold, hvilket selvfølgelig heller ikke bidrog til underholdningen da der næsten hele tiden var et af holdene der var i undertal. For vores vedkommende fik Bigler, Ysbæk og Parker en ufrivillig 10-minutters pause på sidelinjen mens Casper 10 minutter før tid fik direkte rødt for at lave frispark som sidste mand.
Højdepunkter var der som nævnt ikke mange af, dog skal det alligevel nævnes at kampen gav debut til Søren Freund-Jensen fra U19 holdet, som kom ind i 2. halvleg og leverede en fin præstation i en svær kamp.
Næste uge gælder det Espergærde på udebane, hvor sæsonens første 3 point forhåbentlig ligger og venter. FBAD+5 dit Instagram-billede eller dit tweet pBAD+5 hjemmesiden ved at bruge #afklive |
d. 13-10-2014 16:57:43
d. 16-10-2014 10:24:44