Billeder    |    Forum    |    Dokumenter    |    Facebook    |    Twitter    |    Instagram    |    AFK-TV
Senior 1: Flot åbningskamp på vores nye stadionbane, vi fik vendt et truende nederlag til uafgjort
Flot åbningskamp på vores nye stadionbane, vi fik vendt et truende nederlag til uafgjort
Drescher forsøger sig med et saksesparkDrescher reducerer til 2-3 direkte på frisparkRas udligninger til 3-3 kort før tid

Vores første hjemmekamp i Allerød Idrætspark blev spillet lørdag den 23. august med kampstart klokken 15:00 med gæsterne fra Tuse IF, der er nyoprykkede til Sjællandsserien. 

De spillede nu ikke som et oprykkerhold, tværtimod kom de med masser af muskler, mod og pres - men der skulle mere end en tomålsføring til for at ryste hjemmeholdet, der først fik nettet på opvisningsbanen til at blafre.

 

Det var i det 10. minut efter Sebastian Ysbæk var hevet i armen efter nogle fine kombinationer med Parrish i siden. Korrekt straffespark fra den svenske dommer, og Mark P var sikkerheden selv til 1-0. En fin start for os, men få minutter senere kom udligningen. Et godt indlæg blev kraftfuldt headet nedad uden chance for Buch i målet, og udligningen var vel i overensstemmelse med spil og chancer i kampen.

 

Vi kunne mønstre de samme i start elleveren som i tirsdagens 0-0-dyst i Virum, derimod var både Tim Weltz og Joller med igen, begge startede på bænken med Ras, der i øvrigt fik noget af en hovedrollen en times tid senere.

 

Tim kom på banen allerede i det 19. minut, Daniel Parker kunne ikke fuldføre kampen pga. en rygskade, og Tim kunne dermed få sin sæsondebut på det flotte græstæppe i Allerød Idrætspark.

 

Tuse var et helt nyt bekendtskab for os. Træneren på de kanter hedder Freddy Andersen, og mon ikke han har nydt godt af sit store virke i Holbæk - der var i hvertfald flere spillere på Tuse-holdet med fortid der.

Sandt for dyden spillede de også en fin kamp, dog tæller et par episoder ned, især når angriberen fortsætter sit løb ind i vores liggende målmand, der har sikret sig bolden. Vi blev presset lidt vel meget tilbage i perioder før pausen, men fik sluttet godt af med chancer til både Mulle og Joller, der var indskiftet efter en halv times tid.

 

Stillingen ved pausen var 1-1, vi benyttede pausen til en udskiftning, og bedst som halvlegen var vel begyndt slog Tuse til med føringsmålet til 1-2 efter en kvik kombination og en sikker afslutning. Vi forsøgte at få det bedste ud af situationen, Jon var med fremme med et fint raid, men fik ikke afsluttet efter et - måske - korrekt skub fra en Tusespiller.

 

I det 63. minut slog gæsterne til igen, denne gang på et hjørnespark, og vores stadionspeaker kunne heller ikke denne gang annocere målscoreren, da gæsterne ikke havde udfyldt med rygnumrene. 

 

To minutter senere kunne vi svare igen. Et direkte frispark et par meter fra straffesparksfeltet blev uudtageligt sat ind af Martin Drescher, der kronede en fornem kamp med scoringen til 2-3. En scoring der gav os den tro tilbage, der kan vende fodboldkampe, og samme Drescher var milimeter tæt på nok en scoring 5 minutter senere, men vippet over keeperen strøg udenom bagerste stolpe.

 

De omkring 160 tilskuere fik endnu et mål at se i kampen, og denne gang var det Michael Ras der med et følt venstre bensspark kunne sikre os et point i en seværdig fodboldkamp. Målet faldt i det 83. minut, Tim var bag assisten og gæsternes højre back ophævede offsiden, så Ras kunne bringe jublen frem på tribunen.

 

I slutminutterne måtte en fint spillende Mads Rem en tur i græsset efter en noget ubild behandling, dommeren lod kortene være i lommen i alle 93 minutter, og vi håber de skadede spillere kan komme hurtigt retur - vi får brug for alle mand i den altid korte efterårsturnering som for vores vedkommende er med endnu en hjemmekamp på lørdag, det er den 30. august når Frederikssund kommer til Allerød.

 

Man of the Match blev Patrick, Drescher blev runner up mens både Mark og Skov var iøjenfaldende.

   
Finn A d. 24-08-2014
FBAD+F8lg os pBAD+5 Facebook  FBAD+F8lg os pBAD+5 YouTube  FBAD+F8lg os pBAD+5 Twitter  FBAD+F8lg os pBAD+5 Instagram
 FBAD+5 dit Instagram-billede eller dit tweet pBAD+5 hjemmesiden ved at bruge #afklive
Sponsorer
Intersport AllerødCarstens DinerAL-GLAS ApSAllerød Fysioterapeuterne3FHandelsbanken
Senior 1's kampe mod Tuse IF
 Dato  Type  Niveau     
 06-06-2018  Turneringskamp  Sjællandsserie  Allerød FK - Tuse IF 5 - 0 
 07-10-2017  Turneringskamp  Sjællandsserie  Tuse IF - Allerød FK 0 - 5 
 11-04-2015  Turneringskamp  Sjællandsserie  Tuse IF - Allerød FK 0 - 2 
Valgte kamp23-08-2014  Turneringskamp  Sjællandsserie  Allerød FK - Tuse IF 3 - 3 
Se også
Greve udlignede i overtiden, Virkelyst sparkede sejren hjem til os25-10-2020 - Greve udlignede i overtiden, Virkelyst sparkede sejren hjem til os
Et point efter mareridtsstart i Vordingborg, 2. halvleg blev et langt pres på værternes mål18-10-2020 - Et point efter mareridtsstart i Vordingborg, 2. halvleg blev et langt pres på værternes mål
God præstation i sikker 2-0-sejr mod Taastrup FC16-10-2020 - God præstation i sikker 2-0-sejr mod Taastrup FC
Kontrolleret indsats i 2-0-sejr over Roskilde Boldklub03-10-2020 - Kontrolleret indsats i 2-0-sejr over Roskilde Boldklub
Uafgjort mod GVI efter 3 ugers kamppause, vi var tæt på sejren30-09-2020 - Uafgjort mod GVI efter 3 ugers kamppause, vi var tæt på sejren

Flere indlæg i samme kategori...
Kommentarer
Kommentarer
KommentBAD+9r
Du skal logge ind for at kommentere.
Kamp Center
vs
Allerød FKB1908
Turneringskamp
Lørdag 27. Mar. kl 13.00

Seneste kamp
Lør 24. Okt.
AFK Akademi
AFK Webshop
Elite sponsorer
WS Audiology
Kvickly Allerød
BANKObanden
Intersport Allerød
Sponsorer
Allerød Fysioterapeuterne
Intersport Allerød
Sepio
OK – Altid billig benzin
Hvitved
Handelsbanken
ExpandIT Development ApS
Carlsberg
Allerød Nyt
Frisør Moldow
Kop & Kande Søborg
Team Allerød
Nejstgaard & Vetlov
Flemming Elsborg Bolig
VB Byggeindustri A/S
Dalgaard Serigrafi ApS
Aage Christiansen & Søn ApS
A/S Carl Nielsen & Søn
Allerød Kommune
SuperBrugsen Lynge-Uggerløse
Kvickly Allerød
Allerød Nyt
Log ind
 Brugernavn
 Kodeord
 Opret log ind?
 Glemt kodeord?