Stadionspeakerne og skurpasserne var klar, bolddrengene fra årgang 2002 var mødt talstærkt frem, og senior 1 var i den grad klar til sæsonens næstsidste kamp, det var mod Vallensbæk onsdag aften på det solbeskinnede Skovvang Stadion.
Der var et par ændringer i forhold til lørdagens 1-1-kamp mod Avedøre, og begge mandskaber var klar over kampens vigitighed, der for vores vedkommende kun talte en sejr i bestræbelserne på at blive i Sjællandsserien. Kampen sluttede 2-0 til os efter en helt igennem koncentret og ihærdig indsats for cheftræner Martin Jensens udvalgte.
Mads Merklin var tilbage efter jordomrejsen, Ramsgaard tog plads på bænken og havde selskab af Ysbæk. Indledningen var tæt, vi gik mest efter kampens første mål, og gæsterne trak gerne tiden hvor det var muligt. Chancerne var der dog ikke mange af i kampens indledning, den første store kom i det 24. minut, da Mads Heidtmanns kvalificerede skud strejfede en modstander, og gav os hjørnespark. Den var enddog meget tæt på målet.
Målet kom få minutter senere. Mark tog en god tur i feltet, skråt tilbage var Parker med, og med en sikker afslutning blev kampens første mål flot sat ind. Frem til pausen bølgede spillet på begge banehalvdele, målmand Birkjær var sikkerheden selv for os, og i den anden ende måtte Vallensbæks målmand behandles i overtiden efter et uheldigt fald.
Stillingen på 1-0 stod ved indgangen til 2. halvleg, hvor Vallensbæk måtte lade sin keeper udskifte. Han blev senere kørt til skadestuen for et tjek, og herfra sendes et stort god bedring til den uheldige spiller.
Vi fik aldrig for alvor testet målmandsvikaren, første afslutning kom efter 1:45, men skuddet fra Rem gik over. Trykket blev holdt, vi styrede spillet til tider, og i den modsatte ende kunne Birkjær i det 57. minut samle en snittet bold op uden problemer.
Målscorer Parker forsøgte sig godt, indskiftede Ysbæk udfordrede på kanten, men den næste store chance var Vallensbæks.
I det 77. minut blev et frispark slået ind som en dropbold, men afslutningen kom aldrig og vi kunne ånde lettet op. Tre minutter før tid gled Mark fri, Jon var fulgt med og med et præcist spark blev det til 2-0 !
Merklin fik overtidens eneste chance, tværafleveringen udmøntede sig dog ikke til en afslutning, og kort efter kunne kampens dommer fløjte af til stor jubel for den talstærke publikum på knap 150. Sejren var set udefra såre fortjent, gæsterne formåede ikke at komme med et effektivt tryk, og vores organisation var bedre på dagen. Faktisk var sejren over Tom Køhlert's tropper den første ever, det - og vigtigheden med en sejr - sætter præstationen i et noget større perspektiv.
M-O-M blev Mark, Heidtmann og Ras var runner up, mens både Sylle og Patrck viste stor sikkerhed i alle sekvenser. Nu resterer der kun en enkelt kamp, det er på lørdag mod Haslev, hvor kravet ligeledes er en sejr til os.
d. 12-06-2014 12:00:22