Lørdag den 26. april tog vi imod Farum BK på et herligt velbesøgt Skovvang Stadion hvor solen var med os hele vejen. Efter to nederlag skulle vi på pointavlen igen, og det kom vi med et enkelt efter en kamp, der bedst kan betegnes som nat/dag for os.
Dino var med på bænken efter nogle gode kampe på 2. holdet, Skov var med igen, og lad os bare være ærlige...første halvleg var langt under vanligt niveau, mens spillet blev mærkbart bedre i de sidste 45 minutter.
Vi startede ellers kampen lovende, første mulighed mod mål var fra Mark, og vi fik flere hjørnespark med os som Joller tog sig godt af. Farums forsvar fik dog afværget, Mulle og Mark fortsatte de gode offensive tendenser og der var AFK der havde mulighederne.
Pludseligt blev kampen vendt på hovedet. Casper fik gult for vel kampens første frispark, og få minutter senere kunne gæsterne udnytte ekstrapladsen til at score til 0-1.
Ti minutter før pausen slog Farum kontra, Buch var på sin plads på en ikke helt gennemtænkt afslutning, og resultatet 0-1 stod ved pausen.
Snakken i omklædningsrummet i pausehvilen lader vi blive der, men det var en nærmest forvandlet AFK-hold der i den grad overtog styringen i kampen i 2. havleg. 36 sekunder efter første fløjt headede Jon på stolpen, desværre for os var vi ikke over returen da bolden sprang ud i feltet.
Buch var på sin plads kort efter, og efter 53 minutters spil kom scoringen endeligt. Mark slog indlægget, Joller forlængede med hovedet, og Ysbæk tordnede flot bolden ind i nettet fra nogle meters afstand. Fuldt fortjent efter en stærk periode fra os, og der var mere i vente.
Indskiftede Mads var med i meget, Jon fortsatte den udfordrende stil, og da Parker i sidste øjeblik forhindrede en Farum-afslutning efter fornemt returløb så det godt ud, og første halvlegs spil fortonede sig i det herlige solskin på Skovvang.
I det 64. minut var træværket redningen for udeholdet igen. Mark snyder fuldstændigt sin oppasser med en fremragende førsteberøring, men skuddet rammer overliggeren, og Farum kunne ånde lettet op. Faktisk var gæsterne noget på hælene nu, 'hvor er vores midtbane henne' blev hørt fra en af spillerne, og vi jagtede i den grad endnu en scoring.
Dino blev sendt på banen, første aktion var et skud over mål, og der kom flere gode ting derfra. Vi måtte skifte i forsvaret, Buch slap gennem slutningen af kampen uden de største prøver, og både Jon og Mads fik afsluttet i overtiden - uden vi dog var helt tæt på.
Kampen sluttede 1-1, vi sluttede kampen godt af, og kan tage til Herlev på lørdag med en god positiv indsats mod et ikke dårligt gæstende hold fra nabobyen.
Bedste spiller for os var Jon (Jonathan Masamuna) i særdeleshed, anfører Parker spillede også en flot kamp, desværre fik vi et par skader undervejs som forhåbentlig ikke holder dem fra banen i længere tid.
d. 28-04-2014 10:43:19
d. 28-04-2014 12:31:28
d. 28-04-2014 12:31:52