 Lørdag stod Hillerøds og Allerøds bedste fodboldhold atter over for hinanden efter en pause på 16 år, hvor holdene ikke har ligget i samme række.
Lokalopgøret på Selskov Stadion blev lige så intenst som ventet og med 4 mål, 5 gule kort, et rødt kort samt bortvisning af cheftræner Martin i overtiden havde kampen det hele. Desværre for os tog vi os af hovedparten af kortene, hvilket besværliggjorde det en anelse for os.
Kampen startede ellers fint fra vores side og efter 10 minutter kunne Joller kanonere bolden op i nettaget fra klods hold efter et langt indkast. Hillerød kom efterfølgende mere med i kampen, men blev kun rigtig farlige en enkelt gang, da et hovedstød tog stolpen.
Omkring den halve time øgede Ramsgaard føringen efter hjørne efter godt oplæg fra Lasse og vi kunne fortjent gå til pause foran 2-0.
Anden halvleg blev en noget anden affære. Hillerød lykkedes med at presse spillet længere frem på banen og først fik Skov et tyndt gult kort og efterfølgende indskiftede Mark og så spillede vi pludselig 9 mod 11, hvilket naturligt nok betød at Hillerød var meget på bolden i denne periode. Kort før vi blev fuldtallige igen, begik Lasse straffespark som sikkert blev sparket ind uden chance for Buch i målet. Målet gav Hillerød mere gejst og samtidig virkede vi en anelse trætte efter perioderne i undertal, samt efter 3 kampe på 8 dage.
Det tunge pres bar desværre frugt i kampens sidste minut, hvor en Hillerød spiller stod alt for umarkeret i feltet og med hovedet kunne dirigere udligningen i mål efter indlæg fra fløjen.
Ligesom man troede at det var slut, tog fanden ved kampen og først fik Hillerød et gult godt efter benspænd på Jonathan. To minutter senere fik Jonathan så gult for en tackling om bolden og i fem minutters overtid fik Casper brokket sig til først et gult og dernæst et rødt og således sluttede kampen efter 8 minutters overtid med igen kun 9 AFK spillere på banen.
Efter kampens forløb og korthelvede, var det uafgjorte resultat tilfredsstillende, på en dag hvor Hillerød havde overvægt i spil – godt hjulpet på vej af de mange perioder med overtal på banen. FBAD+5 dit Instagram-billede eller dit tweet pBAD+5 hjemmesiden ved at bruge #afklive |
d. 22-09-2013 20:58:01
d. 22-09-2013 21:10:22
d. 23-09-2013 11:17:26