Lørdag den 15. juni var der sol og tre mål på Skovvang Stadion, da Solrød FC gæstede os i den sidste spillerunde i sæsonen.
Det blev til en rimelig sikker 3-0 sejr efter 0-0 ved pausen, og Sjællandsseriens topscorer Simon Hansen sørgede for sit bidrag i kampen med sit 20. og 21. sæsonmål - imponerende målhøst af den ene tvilling.
Derimod måtte Christian sidde over efter en vellykket operation i foden i torsdags, hvilket gav plads til Mads i startopstillingen.
Før kampen var der blomster til målmand Birkjær, der takker af på toppen, de rosende ord i højtaleren var velfortjente, og vi håber alle der bliver mulighed for at Martin kan fortsætte i klubben fremover.
Målene i kampen blev alle sat ind i undertal. Ysbæk måtte nemlig ud i 10 minutter i det 53. spilminut, og 3 minutter senre dirigerede Jonahtan bolden flot i nettet efter indlæg fra Simon.
2-0-målet faldt i det 85. minut, 3-0 i det 86. minut efter Parker i det 78. havde modtaget sæsonens mærkeligste gule kort, da modstanderen faldt (trærhed?) efter Parker havde spillet bolden.
De to kvikke scoringer lignede en gentagelse fra midtugens sejr over Lejre, oplæggene stod Mads og Jonathan for, og Simon viste igen skarpheden foran målet.
Birkjær havde en af sine stille dage i målet, dog skal Solrød roses for at blive ved med at prøve, selvom de mødte et hold, der ikke ville give ved dørene.
Spillet især i 1. halvleg var dog ikke prangende, et par udskiftninger hjalp lidt, og selvom vi spillede os til et par store muligheder før pausen, var det først i 2. halvleg at målene blev scoret.
Vi hentede 6 point på Taastrup i de sidste 2 runder, og slutter på en delt 3. plads i rækken, mens det er Taastrup der skal spille kvalkamp om en plads i DS pga. reglen om indbyrdes kamp tæller før målscoren....0-0 i efteråret og et nederlag 4-5 i slutningen af april i år gør sagen klar : Vi slutter på 4. pladsen og spiller igen i SS i næste sæson.
På tirsdag venter så den allersidste kamp inden sommerferien. Det er i pokalen, hvor netop Taastrup gæster os, og det glæder vi os da til.
d. 17-06-2013 16:09:13
d. 19-06-2013 01:19:24