Gæsterne var storfavoritter, vi havde vores to angribere ude med skader, og Lykke var heller ikke klar. Ikke den bedste optakt til mødet med 'storholdet' fra Næstved Boldklub, der har oprustet op mod denne sæson. Vi gik da også på banen som underdogs, men kunne forlade banen en del mere stolte efter en god kamp trods nederlaget på 3-1.
Midtvejs i 2. halvleg var stillingen 1-1 efter Parkers super flotte spark i det modsatte målhjørne, og Næstved var tydeligvis gået lidt ned i tempo. Vi kæmpede mod overmagten, men kunne ikke holde stand da Anders Clausen som ene mand afgjorde kampen mod slutningen med to scoringer.
Forinden havde gæsterne haft mulighederne, især i 1. halvleg, hvor unge Frederik fik hevet nogle gode rednigner frem. En forlænget bold røg hen for fødderne af den tidl. Nordvest-angriber Lasse Qvist, der fra tæt hold sparkede bolden op i nettaget til 0-1.
Den stillingen holdt til pausen, vi havde også nogle lige ved og næsten, men starten på 2. halvleg tilhørte os. Faktisk kom gæsternes første forsøg efter 23 minutters spil af halvlegen, mens vi - ved Mark - havde et godt forsøg, dog lige udenom stolpen.
Troen på pokalsensationen holdt sig til det sidste, men med to nærmest identiske scoringer fik Clausen punkteret vores varmeste pokaldrømme, der dog ikke var så hede mod en så dygtig en modstander.
Næstvedtræner Flies ville have reaktion fra sit hold da det så værst ud for gæsterne, vi er igang med at bygge holdet op, og nøgternt set, fik vi nok mest ud af kampen trods vi måtte forlade pokalturneringen efter to kampe.
Man of the match blev Frederik i målet, Parker og Dennis får også ros, mens vi også fik set meget til Prince i front trods svære vilkår mod et par store stærke modstandere.
Thumbs up, Parkers flotte kasse kan i øvrigt nydes på Kanal Sport her:
kanalsport.dk: Se Clausen redde Næstved
kanalsport.dk: Bjur ærger sig
d. 01-09-2011 10:09:57
d. 01-09-2011 11:25:32