Fejl og brændte chancer kostedeTirsdag aften gæstede nummer to fra Danmarksserien Ledøje-Smørum kunstgræsset på Møllemosen.
Første halvleg blev aftenens bedste fra begge hold og LSF tog føringen ca. midtvejs da de kynisk udnyttede en fejlaflevering i vores bagerste rækker. Kort efter fik kaptajn Dennis dog muligheden for at udligne fra straffesparkspletten efter godt forarbejde af Ysbæk. Den store chance blev dog misbrugt og returen blev desværre heller ikke sparket ind.
Vi fortsatte dog med at producere gode chancer og Simon tillod sig denne kolde aften at brænde 3 friløbere, som normalt burde give mål. Efter den halve time kom den fortjente udligning dog, da Mark flot tæmmede og resolut sparkede bolden i kassen fra kanten af feltet.
I de sidste 45 minutter faldt tempoet noget fra begge hold og nåede aldrig op på siden af den velspillede første halvleg. På trods af at begge hold stadig spillede fint rundt med bolden, var det ligesom om at chancerne udeblev og det lignede lidt en uafgjort kamp. Men indenfor de sidste 10 minutter slog LSF til to gange os sikrede sig en 3-1 sejr. Begge mål igen efter store fejl fra vores side.
Alt i alt en god træningskamp mod en god modstander, der ligesom os gerne vil spille fodbold og med lidt større effektivitet i begge ender havde vi lukket kampen allerede i første halvleg.
- Greve