Pointdeling mod BSF trods gode muligheder for de 3 p.Lørdagens kraftige regnvejr i regionen betød aflysninger flere steder, men Skovvang Stadion var klar til kamp da vi tog imod BSF - Ballerup/Skovlunde - i sæsonens 3. kamp i DS.
Mednedrykkerne fra 2. division mente selv de havde gode muligheder for sejren, men vi er på rette vej efter omsadlingen, og var uhyre tæt på alle point selvom det var gæsterne der sent i opgøret bragte sig foran.
To flotte mål
Som nævnt kom BSF foran, det skete efter en enkeltmandspræstation, og Frederik i målet sprællede forgæves på det gode dykkende skud. 6-7 minutter senere steg kaptajn Laurids uimodståeligt op, og headede bolden flot ind i hjørnet til 1-1 hvilket også blev slutresultatet.
Få minutter før tid fik Skov en friløber, og gæsternes klart bedste spiller - deres målmand - tog det hårde skud med med fodparade, ærgerligt ærgerligt.
Wedell i front
Vi satsede på alle 3 point, indskiftede Wedell blev sendt i front, men efter 3 minutters overtid kunne kampens udmærkede dommer blæse opgøret af og vi måtte dermed nøjes med det ene point i en til tider lige kamp, klart med os som de største chanceskabere, men det vinder man jo ingen fodboldkampe af....
Største gule kort længe set
For 3. kamp i træk kunne vi forlade banen uden så meget som et enkelt kort, mens BSF modtog et par stykker. Det ene faldt i det 63. minut, Parker gled nok engang fra sin direkte modstander, der første forsøgte at hive fast i trøjen plus armen. Da det ikke lykkes kastede spilleren sig ned med knopperne forrest, og der var da heller ingen der brokkede sig over det kort....
Bedste spiller for os blev Sylle, mens Laurids formentlig stadig tager sig til hovedet efter scoringen.
- Finn A