Sådan AFK, optimalt udbytte i forårspremieren i Greve.En kamp blev der spillet i forårets åbningsweekend i 2. division øst, og den stod mellem Greve Fodbold og AFK på kunstgræsset ved Greve Stadion.
Begge hold havde indvilget i at spille kampen på kunsten, og det viste sig at være en rigtigt god disposition efter sejren på 1-0 var vores.
Der skal scores på chancerne for at vinde...
I 1. halvleg lagde Greve bedst ud, vi var på hælene, og de første store chancer tilhørte værterne. Pryts var på sin plads, og langsomt kom vi ind i kampen.
I allersidste minut af halvlegen sparkede tilbagevendte Dirosh et frispark ind i feltet, og da Dennis fik generet deres keeper kunne ligeledes tilbagevendte Drescher ved bagerste stolpe heade føringsmålet ind.
Chancemæssigt var vi efter Greve, spilmæssigt ligeså, men det blev der lavet om på efter pausen.
Her fik vi nemlig spillet til at hænge bedre sammen, omend vi havde heldet især da stolpen tog sig af afslutningen i det 52. minut.
Sidst i kampen kunne først T, og siden Drescher, se deres store muligheder blev pareret og jublen var stor hos os da den fremragende dommers sidste fløjt lød.
Især to situationer i kampen kan diskuteres. Først da Daniel måtte lægge hovedet til et albuesving, senere da Drescher helt umotiveret blev sparket ned bagfra. Begge Greve-spillere måtte da også indkassere et gult for hændelserne, og det kunne hjemmeholdet vel også selv acceptere.
Gode præstationer af især et stærkt trekløver.
Hele holdet skal fremhæves for den vigtige sejr i dag, det var faktisk vores 3. i træk, og både matchvinder Drescher, en stærkt spillende Wedell og vores sikre sidste skanse i Pryts var helt outstanding i dagens match, hvor vi nok engang mødte frem som underdogs i divisionen...
Træner Søren Bjerg var forståeligt også glad efter sejren 'Vi har også kæmpe chancer, og står bedre i 2. halvleg. Men det var fuldstændigt Greve i den første halve time, og jeg tænkte det ville blive en lang da, da de var tæt på to gange i de første minutter. De unge havde vist nerver på, men mon ikke det nu er rystet af dem. Sejren giver os et fantastisk rygstød, og nu har vi holdt nullet i 270 minutter, og for første gang nogensinde vundet tre divisionskampe i træk'.
Der var uddelt begejstring over firebackkæden, der sammen med Pryts i målet kan glæde sig over nullet blev holdt, trods flere muligheder fra hjemmeholdet.
- Finn A