Tredje nul i træk!Det begynder efterhånden ikke at ligne tilfældigheder….for tredje kamp på stribe holdt vi nullet, og Rasmus var da også et stort smil efter kampen onsdag aften i Lyngby. Modstanderne var Virum, en af mange vi i foråret står over for i DS, og indsatsen på kunsten i Lyngby var da også særdeles opløftende. For os.
Seneste målscorer, El Phenomenos, stod over, Kryger og Holm var tilbage, ligesom Ras var tilbage på toppen.
Kampen blev åbnet med kvikke kombinationer, og to hold, der lige skulle se hinanden an. Rasmus kom godt ud af målet og fik afværget det, der viste sig at være eneste reelle mulighed før pausen for Virum. I det 13. minut var Paw hurtig over en returbold efter afslutning fra Ras, og med venstrebenet kom vi fortjent på 1-0. Der kan sikkert skrives meget om resten af halvlegen, f.eks. om hunden på banen og lige-ved-og-næsten chancer som Holm´s på overliggeren, men stillingen holdt til pausen.
Virum kom længere frem på banen i 2. halvleg, og fik da også sat vores defense under pres. Midtvejs i halvlegen gjorde indskiftede Ståle det imidlertid til 2-0 efter fornemt opspil fra Paw, og resten af kampen var ONE WAY.
Det blev til to scoringer mod slutningen. Først ved Ras, der fik en god stikning fra Ståle (siger han), og siden hvor Sejer kvikt med hovedet spillede Ståle fri til sin anden scoring i kampen. To mål og en assist på en halv time! Fortsæt endelig den gode periode :o).
Slutresultatet blev ved de 4-0, Virum fik revancen med 4-0 i gule kort, og Rasmus var ikke den eneste, der smilede den onsdag aften i Lyngby.
Ses lørdag morgen!
Finn A.
- Finn A