Uafgjort for 3. gang i trækDet var en eksperimenterende opstilling der blev sendt på banen lørdag eftermiddag ude mod kvalholdet fra FB. Kampen blev spillet på 1. kunstbane af 3 nyanlagte ved K.B. Hallen, og kampen blev egentlig tæt og intens, godt krydret med et par heftige sammenstød. Dommeren måtte da også til lommen fire gange, alle efter pausen, og alle til FB.
I kaptajn Sylles fravær havde vores nye midterforsvarer Digger overtaget anførerbindet. Opgaven i forsvaret blev løst med stort overskud, og tilmed som sejrsherre i flere luftdueller! Tyve minutter før tid var det dog slut, baglår er ikke at spøge med, og Paw overtog derefter anførerbindet.
Makker i midterforsvaret var Jacob, nytilkommet fra Helsingør, og første indsats var særdeles lovende. Velkommen til!

Nytilkomne Jacob spillede en god kamp
Rasmus var tilbage i målet, og hvis helbredet forhåbentligt holder, bliver det meget spændende at følge den unge keepers sæson hos os.
Kampen gav samtidig come back til doktor Bruun, der kom på banen fra 2. halvlegs start. Lidt flere km i benene kan være den rette medicin ik' .....
Lidt facts fra kamen. Ingen mål før pausen trods et par gode forsøg. En opfordring, skyd gerne på mål, også fra distancen. Efter pausen sparkede Ras os på 1-0, halvvejs med ryggen til målet, og endda med højre. Flot sparket ind over deres keeper, der i slutminutterne lige akkurat kunne se afslutningen fra løbefænomenet stryge lige over.

Dr. Bruun var tilbage på holdet
En tidligere kending fra kampene mod Vanløse, Toni Vasquez, fik 6 minutter efter vores scoring udlignet uden chance for Rasmus. Det blev ved de 1-1, vi slap uden men efter nærkampene, og fik dermed vores 3. uafgjorte på 8 dage.
Spillet var i perioder flot, og flere spillede en god kamp.
FA
- Finn A