Knebent nederlag til rutinerede Køge NordLørdag den 17. august 2019 tog vi imod Køge Nord FC i anden runde i Danmarksserien. Vi mødte frem til kampen med en smal 2-1-sejr over LSF i sæsonåbningen, dagens modstandere lagde efter oprykning fra Sjællandsserien ud med en 2-0-sejr over Tårnby, efterfulgt af nederlag til Taastrup med de samme cifre.
Det blev en begivenhedsrig kamp, fem mål, 3 gule kort og endnu en debutant på vores hold. I 2. halvleg afløste Michael Agunbiade nemlig anfører Mark Parrish da vi skulle indhente gæsternes føring på 3-1, tillykke til Michael med debuten.
Kampen startede ellers fint for os, Lucas bragte os på 1-0 i det 26. minut, godt assisteret af Dino, med med to mål lige før - og lige efter pausen - bragte Køge Nord sig foran 2-1. Midtvejs i 2. halvleg svigtede opdækningen totalt efter et noget tyndt frispark, og 1-3-målet så alt for let ud.
Dino reducerede til 2-3-i overtiden, mere blev det ikke til denne gang, og gæsterne løb dermed med de 3 point.
Man of the Match blev målscorer Lucas.
- Finn A