Efterårets vel bedste præstation rakte ikke til point, B1908 løb med sejren til sidstHoldene var inden kampen placeret i hver deres ende af tabellen, og gæsterne kunne tage fra Allerød med en 2-1-sejr sikret i de sidste minutter efter en fin kamp fra os, især efter pausen hvor vi dominerede i lange perioder. I fodbold er det ikke altid det bedste hold, der vinder, gæsterne fra B1908 slog til på to dødbolde, og havde vel derudover ikke mange chancer i åbent spil. Vores keeper Jesper havde dog en mirakuløs redning med siden af hovedet på et hovedstød fra omkring en meters afstand, det var også efter en dødbold, og mere kunne det gæstende hold ikke komme med.
Vi fik udlignet i det 87. minut efter 8'erne havde scoret kort før pausefløjtet. Anfører Mark P sendte et godt indlæg i feltet, hvor Bastian flot halvflugtede bolden ind til 1-1 via indersiden af stolpen. Blot to minutter senere lå bolden i vores net, en markeringsfejl gav udeholdet sejren, men kampforløbet kunne sagtens havet været anderledes.
I minutterne efter sidebyttet lagde vi et voldsomt pres på udeholdet, Gustav afsluttede lige på målmanden som fumlede bolden ind over stregen - det var i hvertfald hvad flere på og udenfor banen sagde - men dommerens fløjte var tavs til vores store ærgelse.
Den manglende dommerlinie blev et større tema som kampen skred frem, gæsterne kunne nyde godt af den ujævne præstation, der kulminerede kort før tid, da dommeren skubbede en af vores spillere i brystet efter en frisparkskendelse til os. Efter kampen var der optræk til lettere tumult mellem holdene, de mest fornuftige B1908-spillere fik dog stoppet deres cheftræner som åbenbart ikke havde overskud til at glæde sig over den sene sejr.
Der resterer to kampe i efteråret, Jacob Harlev er tilbage på holdet til næste kamp efter overstået karantæne, mens kun en spiller, nemlig Sebastian Pitzner-Schmidt kom i dommerens bog med et gult kort. B1908 slap nådigt med to gule i opgøret.
Anke, Oliver H og Patrick blev alle indskiftet i 2. halvleg.
Bedste spillere hos os var Søren og Rem.
- AllerodFK